Hjem

Foreningen er altid åben for friske amatørmusikere,
der har lyst til at spille med og være en del af fællesskabet.

Hørsholm Jazz-kompagni fungerer som en paraplyorganisation for de mange forskellige jazzorkestre, der er opstået i forskellige konstellationer af Jazz-kompagniets medlemmer. Medlemmerne er hovedsagelig udøvende jazzmusikere fra hele Storkøbenhavn, dog med hovedvægt i nærområdet. Men Jazz-kompagniet er åbent for alle jazzinteresserede, og tager gerne mod nye medlemmer.

Jazz-kompagniet søger at fremme udbredelsen af jazzmusik i nærområdet ved at skabe kontakt og netværk mellem musikere, finde egnede øvelokaler på skoler, og afsøge muligheder for de tilknyttede jazz-orkestre for at komme ud i offentligheden med deres musik. Jazz-kompagniet har i den forbindelse kontakt til relevante instanser i Hørsholm Kommune.

De medlemmer, som ikke spiller i en gruppe, kan bl.a. via foreningens jamsessions på Selmersbo Aktivitetscenter i Hørsholm afprøve sig selv i en samspilssituation og ad denne vej måske skabe kontakt til andre musikere og grupper eller selv danne en gruppe.

 17,008 total views,  4 views today

De tilknyttede jazzorkestre er sammensat af musikere med mange års virke i forskellige jazz-sammenhænge – amatører eller halvprofessionelle – men alle med stor kærlighed til jazz.

 17,036 total views,  4 views today